Nej, det er ikke PBL endnu.

Kære kollega,

Vi er nødt til at have en svær samtale. Nej, det du laver er faktisk ikke projektbaseret læring.

Jeg ved, at du har prøvet at arbejde med PBL i et stykke tid. Men du mangler stadig nogle af de grundlæggende elementer, der adskiller PBL fra et normalt projekt i skolen.

Jeg ser ikke:

• Børn der laver arbejde, der betyder noget. Der er godt nok en vis forbindelse til verden uden for skolen, men dine børn laver ikke egentligt arbejde, der gør en forskel.

• En kultur med udkast, feedback og kvalitetsarbejde. Du prøver måske at give feedback en gang imellem, men børnene arbejder stadig ofte med produkter, der er "lavet én gang og færdig" og (lad os være ærlige) af ringe kvalitet.

• Eksperimentering og original tanke. Alle dine produkter ser ens ud baseret på den opskrift, du har skabt for dine børn.

• Udstillinger der skaber mening for børnene. Forældre kommer og ser deres børns arbejde, men det er uklart, hvor meget det faktisk betyder for børnene.

• Læring og udvikling. Mange af disse produkter kan laves på én dag og kræver, bortset fra enorme mængder glimmer, meget lidt af børnene.

• Alternative måder at vurdere læring på. Du sætter stadig pris på prøver og evalueringer, der fortæller os meget lidt om udvikling.

• 
  

Uden disse elementer er der ringe chance for, at dine børn vil blive styrket, føle sig motiverede, lære ved at gøre og have ejerskab over deres læring og liv. PBL's virkelige potentiale er ikke muligt at realisere uden dette.

Måske viste en konsulent dig en anden version af PBL. Måske har du givet lidt op på at presse videre, fordi tingene er svære.

Men nej. Du er ikke der endnu. Jeg foretrækker, at du ikke omtaler det, du laver, som projektbaseret læring, før du virkelig har integreret ovenstående punkter.

(Ærligt talt, lad være.)

Men lad mig fortælle dig, hvad jeg faktisk ser...

• Samarbejde med kolleger om egentlig undervisning og læring. Jeg ser de mange timer, du bruger sammen med andre lærere på tværs af fag. Sandsynligvis for første gang i din karriere.

• At stille spørgsmål ved, hvorfor vi altid har lavet skole, som vi har gjort det. At kigge på et ugeskema og spørge, hvordan det kan omorganiseres til at passe til læringsbehovene... ikke omvendt. Jeg ser, at dette kræver en enorm mængde energi, men at du langsomt stiller flere spørgsmål og udfordrer flere idéer.

• At finde måder at se dit fag uden for skolen. Du er sandsynligvis aldrig blevet bedt om at gøre dette før. Hvis du er en karrierelærer som mig, ved du måske ikke engang, hvordan dit indhold bruges i den virkelige verden. Jeg ser dig tage små skridt mod at forstå dette, selv hvis det stadig er svært at komme ud selv.

• At se dig selv som en Maker. Du er sandsynligvis akademiker. Dybt inde i dit fag. At forbinde hoved-læring med hånds-læring er sandsynligvis noget, du ikke har gjort før. At skabe en plan for at støtte dette, hjælpe dine børn, se værdi i skabelse... Jeg ser, hvordan du prøver at skabe disse forbindelser, og hvor svært det er at se dette som en del af din rolle nu.

• At føle dig fanget mellem et ægte ønske om at skabe mere meningsfulde oplevelser for børn i skolen og at leve op til din professionelle opgave med at bestå prøver og forberede børn til næste niveau. Du er i konflikt det meste af tiden, og på en hvilken som helst dag vinder den ene side.

• At have små samtaler med kolleger over kaffen i lærerværelset om værdien af projektbaseret læring. Om hvordan du kan se potentialet, hvor vigtigt det er, selv om det er svært. Jeg hører, hvordan dine kolleger taler. Jeg hører, hvordan du stadig er en fortaler.

• At give slip på kontrollen og skabe plads til, at børn kan tage ejerskab. Det er svært for dig. Du er blevet oplært fra starten til at værdisætte orden, struktur og undervisningstid. Du føler måske endda angst, når du ikke ved, hvad der vil ske. Jeg ser de små skridt, du tager. De øjeblikke, hvor du siger "ja" til eleverne, og de øjeblikke, hvor du paniker og har brug for at genvinde den kontrol, du føler, du har mistet.

• At prøve nye tilgange til undervisning. Jeg ved, at du lige har prøvet en Chalk Talk og et Sokratisk Seminar. Jeg ved, at du i sidste uge prøvede en Peer-Feedback session for første gang. Jeg ved, at ingen af disse ting føles som om de har virket perfekt eller sådan som konsulenten sagde, de skulle. Men jeg ved, at du vil blive ved med at prøve.

• At føle, at der er for meget på din tallerken. Jeg ved, at dit stærkeste ønske er at elske dine børn, skabe tillidsfulde relationer, designe meningsfulde læringsoplevelser... og alligevel føles tiden og intentionen til at gøre dette umulig. Jeg ser de telefonopkald i din pause for at arrangere ekskursioner eller organisere udstillinger, fordi du synes, det er vigtigt.

Jeg vil sige, at selvom jeg er forsigtig med, hvad jeg kalder "projektbaseret læring" og betragter som bedste praksis, ved jeg, at du er på vej.

Vi er alle på vej.

Bliv ved med at tænke, kæmpe, udfordre, tale, dele, lære ved at gøre...

For det er, hvad PBL virkelig er.

Kærlig hilsen,

Loni